Selvtillid gav nyt liv, nyt perspektiv – også til familien

Anders var blot 13 år, da han blev tiltrukket af de forkerte venner. Han bevægede sig målrettet ud i overhalingsbanen på en vej med retning mod småkriminalitet og stofmisbrug.

Derhjemme – i en provinsby på Sjælland - var han vokset op i en helt almindelig kernefamilie, der aldrig havde haft problemer, som involverede hverken politi eller sociale myndigheder.

- Det hele gik så stærkt. Set i bakspejlet virkede det som om, problemerne skete over night. Og som familie havde vi ingen erfaring overhovedet i at tackle udfordringerne. Vi havde ikke redskaberne til at kunne styre ham i en anden retning. Vi kunne ganske enkelt ikke styre ham, siger hans mor, Helle.

Teenageren Anders blev således støt og roligt rullet ind i små-indbrud, hash og efterhånden også hårdere stoffer. I skolen kom han stort set heller aldrig mere.

Imens så familien hjælpeløst til fra sidelinjen og kæmpede på alle fronter på at finde og få hjælp og de rigtige ressourcer.

- Anders løb også hjemmefra i perioder og blev bragt tilbage af politiet. Vi har også adskillige gange måtte hente ham på politistationen. I det hele taget var alt kaos herhjemme, og Anders’ lillebror blev vidne til konflikter og omgang med stoffer, som han slet ikke burde se. Vi var både bange og magtesløse, fortæller Helle.

I samarbejde med en kommunal kontaktperson, SSP og politiet kom Anders i forskellige tilbud i hjembyen.

- Ingen af dem med succes. Det var generelle kommunale tilbud på tværs af alder, diagnoser og problemstillinger, og han fik intet ud af dem.


"...som familie havde vi ingen erfaring overhovedet i at tackle udfordringerne"

 Sparta i spil

Indtil Anders kom ind under en familieplejekonsulent i kommunen, der forstod det akutte behov for hjælp - i forhold til både ham og til hans hårdt prøvede familie.

- Sagsbehandleren forslog Fonden Sparta, som hun havde rigtig gode erfaringer med. Vi læste om Sparta og deres tilgang til beboerne og syntes, det lød rigtigt. Desuden virkede det som om, Sparta havde styr på tingene. Derfor sagde vi ja til at sende ham til Jylland, og vi var faktisk glade for, at han skulle så langt væk fra sit miljø her i byen som muligt, siger Helle.

En beslutning familien aldrig har fortrudt. Selv om den var hård. Dagen før han fyldte 15 år.

- Han var slet ikke selv indstillet på at skulle fra byen. Så vi måtte alliere os med to medarbejdere fra Sparta for at få ham afsted. Det var ikke en rar oplevelse, men heldigvis tacklede Sparta situationen ualmindeligt godt og professionelt, og så viste hans daværende kæreste sig at være den rigtige til at overtale ham til at give Sparta en chance. Det var en helt forfærdelig dag for os alle sammen.

 Men da først Anders var flyttet ind på Spartas afdeling på Genvejen i Sunds, begyndte de første spæde tegn på en positiv udvikling at vise sig:

- Medarbejderne havde en helt særlig stille og rolig måde at tackle ham på. Det handlede både om alvor og om humor. På den måde følte han sig hurtigt tryg og sikker. Det betød, at han også slap noget af alt den stress, hans unge tilværelse i et hårdt miljø faktisk var omgivet af. Han fik roen til at afprøve sig selv i et minimiljø uden at føle sig presset hele tiden. På Sparta er der også en absolut nul tolerance i forhold til stoffer, og han blev testet og tjekket. Det hjalp ham ud af misbruget. Fordi han havde respekt for medarbejderne. De mødte ham med tillid. Han blev set, og han blev lyttet til. Og det gav ham selvtillid – og selvværd. Samtidig var de gode til at iagttage og ikke mindst holde øje: Hvad spiser han? Hvad laver han? Så de hele tiden var klar til at møde ham og forstå hans udfordringer, siger Helle.


"Han fik roen til at afprøve sig selv i et minimiljø uden at føle sig presset hele tiden."

Hjælp til familien

Samtidig forstod Sparta at rumme hans familie derhjemme.

- De forstod, at vi havde levet i så meget angst, at vi havde svært ved at slippe mistroen og frygten. De lærte os at give slip og tage problemerne i den rækkefølge, de opstod. Det var en stor hjælp og en lettelse for hele familien endelig at føle sig tryg ved, at nogen forstod hvad, det handlede om, oprigtigt bekymrede sig om vores søn, og at der endelig var hjælp til at løfte hele familiens udfordring.

Samtidig begyndte Anders også at gå i skole igen, og han erstattede sit stofmisbrug med hård træning i et lokalt styrkecenter:

- Han har brug for at blive stimuleret, og træningen blev et vigtigt redskab og en god erstatning for stofferne, vurderer Helle, som samtidig erkender, at livet på Sparta ikke bare var rosenrødt.

- Han stak også af et par gange. Men Spartas medarbejdere fandt hurtigt frem til ham, og fik ham overtalt til at tage med retur. Han fik heller ikke helt fralagt sig behovet for at være stor i munden, spille lidt smart og fortælle de mest utrolige historier. Men også den side af ham, havde Sparta både redskaber og ressourcer til at tackle. Blandt andet med humor.

Samtidig fik Anders rigtig fat i skolen.

- Med selvtilliden fandt han ud af, at han bogligt sagtens kunne følge med.

Han nåede således at få en flot 9. klasses afgangseksamen med fra Sparta.

 

 

 

- Det var meget bevægende for os at være med til dimissionen. Da det var allerværst, frygtede vi, at han aldrig ville komme i skole igen. Vi er på alle plan så taknemmelige for det arbejde, Sparta gjorde med ham. Uden Sparta havde han aldrig rykket sig derhen, hvor han er i dag.

I sommeren efter sin 9. klasses eksamen – og efter halvandet år på Sparta – var Anders færdig med bostedet. Han stak af og rejste retur til Sjælland og hjembyen. Efter gensidig aftale med Sparta blev det en endegyldig rejse væk – og videre. I dag bor han i et bosted for unge i sin hjemby. Han trives, selv om hans hang til dårligt selskab stadig kan give udfordringer. Men samtidig har han en drøm og en plan om at læse til VVS-tekniker.

- Alt det her kunne aldrig være blevet en mulighed uden Sparta og uden den 9. klasses eksamen. Vi er så taknemmelige for, at han fik den chance for at komme tilbage på et spor med meget mere perspektiv. Også for os som hans familie.

(Personnavnene er ændret af hensyn til familien, til deres søn og til hans fremtid)