”Den neurosekventielle model i praksis”

”Den neurosekventielle model i praksis”
- Eksempler og forståelse af ”the functional brain map” med særligt fokus på overgangen fra brain map til praksis

Den neurosekventielle model er en model til at vurdere ressourcer og vanskeligheder med henblik på at organisere en udviklende hverdag for den unge og omsorgspersoner

Når der er lavet en vurdering ud fra den neurosekventielle model er næste skridt at transformere den nye viden om til en hverdag med mulighed for udvikling. Det væsentlige ud fra en neurosekventiel model er at vælge hvilke interventioner der vil skabe udvikling hvornår, skal vi vælge forløb medeksempelvis NADA, ART, Neurofeedback, mentaliserende samtaler? Hvilke samspil er vigtige i hverdagen, hvor meget, hvordan og hvornår? Hvilke krav kan vi stille og hvordan?
Helt centralt er at gøre sig overvejelser om docering, intensitet og timing af de interventioner og samspil man vælger. Selve organiseringen af det vi vælger spiller en stor rolle, hvorfor det er nødvendigt at se specifikt på dagsprogrammer.

Dagen vil således indeholde:
• Introduktion til hvad den neurosekventielle model er
• Kort fokus på betydningen af omsorgssvigt og traumer for den daglige kontakt, vanskeligheder ved at være i relationer
• Eksempler på brain maps
• Forskellen på at håndtere noget nu og her og på det lange træk – hvordan skaber vi udvikling?
• Øvelse med at udvikle overblik over specifikke aktiviteter der kan bruges ind i den neurosekventielle model
• Øvelse i at strukturere disse aktiviteter til et dagsprogram
• Formidling til andre – hvordan og hvorfor er dette vigtigt?


Form
Dagen vil i sin form være en vekselvirkning mellem undervisning, små videoklip med øvelser i grupper.

Forberedelse
Husk alle de udviklende ting du nogensinde har lavet med en ung
Har du de mindste engelsk kundskaber så se så mange klip som muligt af:
https://www.youtube.com/playlist?list=PLxILd8__iAa788jtjvFa3I8LiYxv-nq1D
De der ikke har læst ”drengen der voksede op som hund” skal læse mindst et par kapitler (eks. kap. 1,5&6 (bogen er på admin).